Arven fra oldtiden

De fleste af de opfindelser, der i dag gør os livet lettere, er gjort inden for de sidste 200 år. De er kommet til os i en stadig stigende strøm, men også i tiden forud levede der mennesker, som havde fået opfindsomhedens gave, og de­res indsats er stadig væsentlig. 1 oldtiden for eksempel blev skabt ting og indretninger, der har levet næsten uforandrede til vore dage. Lad os for morskabs skyld betragte et udvalg af dem. De fleste – måske alle – er kommet til os fra sydlige, mere fremskredne kulturer, men hvem der oprindelig var opfinderne, er for længe siden glemt.

Af Harald Andersen

Billede

Kammen, man reder sig med, dukker op i slut­ningen af jægerstenalderen (1), så måske har datidens mennesker ikke været helt så uglede, som man ynder at fremstille dem. De første kendte eksemplarer er grove og kun med få tænder, men op gennem tiden antager de fi­nere former (2), og mod oldtidens slutning bliver de længere og mere lig de kamme, vi bruger i dag (3). Kammen har været et red­skab, man satte pris på og gjorde noget ud af. Materialet var ben eller horn.

Udgave: Skalk 2002:1

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.