
Arresøkanalen
Sandflugten i Nordsjælland havde sidst i 1600-årene taget en sådan overhånd, at store strækninger ved Arresøen lå øde. Landsbyer var blevet forladt, og tidligere frugtbar jord lå nu dækket af tykke lag af goldt sand. Søens eneste udløb, den 7 km lange og snoede Arnakke Å, var flere gange truet af sandflugten, og allerede i 1600-årenes begyndelse var den blevet lagt om, så den værste tilsanding blev afværget. I 1690’erne var det galt igen, og det var en katastrofe for alle beboere omkring søen. Når afløbet stoppede, steg vandstanden i søen, så enge og marker blev oversvømmet. Ved Huseby og Lille Lyngby var det særligt kritisk. Kirkebakken kunne blive undermineret, og også området omkring Arnakke Å, herunder to vandmøller, blev stærkt ødelagt.
Af Bjørn Westerbeek Dahl - Litt: Martin Jensen: Byggeteknik omkring 1700. København 1969.

Noget skulle der ske. Ingeniørofficer H.H. Scheel foreslog i 1706 det afgørende projekt, nemlig at grave en kanal direkte på det korte stykke – knap 2 km – mellem Arresø og Roskilde Fjord, hvorved Arnakke Ås lange, bugtede løb blev afsnøret. Scheel havde også foreslået at oprense den gamle å endnu en gang og forkorte den lidt. Det sidste var langt det billigste, og det blev derfor løsningen i første omgang. Det hjalp i nogen grad, men få år efter udførelsen af dette arbejde 1709-10 satte det ind med megen nedbør. I 1713 indtraf et så pludseligt højvande i søen, at folk i Huseby måtte flygte for at undgå druknedøden, da deres huse blev oversvømmet. Dette gentog sig året efter, men tiden var ikke til mandskabskrævende arbejder: Danmark var i krig med Sverige på sjette år.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2007:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Kongens Cathrine

Tandtatovering

Huse på langfart

Eksperiment

