Arnolds mur

Bygningen der tales om, Trefoldighedskirken, er intet mindre end Roskilde domkirke – ikke den nuværende ganske vist, men dens nærmeste forgænger, efter bygherren kaldet Svend Nordmands kirke. Udgravninger uden for katedralen har for ganske nylig bragt netop dette anlæg i erindring.

Den første kirke på stedet var den, Harald Blåtand lod opføre – hvornår vides ikke med sikkerhed, men det må være sket efter hans overgang til kristendommen ca 960. Her blev han gravlagt, dræbt i kamp mod sønnen Svend Tveskæg. Bygningen, der har været af træ, fungerede gennem et halvt hundrede år, men blev på det sidste profaneret gennem en ugerning: Ulf Jarl myrdedes foran højalteret på befaling af kongen, Knud den Store. Det var i 1026; få år senere lod Ulfs enke, Estrid, mor til Svend Estridsen, en afløser opføre i frådsten, den første danske stenkirke, vi kender. Også denne kom til at eksistere et halvt hundrede år.

Omkring 1074 blev Svend Nordmand biskop i Roskilde. Han var en foretagsom herre, der lod frådstenskirker opføre i Ringsted, Slagelse og i særdeleshed Roskilde; her byggede han hele to af slagsen, nemlig Vor Frue kirke sydligt i byen og en afløser for Estrids kirke, der vel ikke har opfyldt de krav, som måtte stilles til en katedral (Fig. 1). Den nye domkirke, der havde karakter af basilika med to tårne i vest, stod færdig omkring 1080, men man lod sig ikke nøje med det: i direkte fortsættelse blev mod nord opført et klosteranlæg som bolig for kannikerne, de præster, som gjorde tjeneste ved domkirken. Svend Nordmand døde 1088 på Rhodos under en pilgrimsrejse til det hellige land. Vi ved ikke, om han nåede at se klosteret færdigt, muligvis faldt det i efterfølgeren bisp Arnolds lod at foretage indvielsen. I hvert fald blev det denne, der afsluttede anlægget ved at omgive kirke og kloster med en mur.