Arme prins

Struensee var et barn af oplysningstiden. Han var en varm fortaler for et frit liv i overensstemmelse med naturens principper, og med dronningens billigelse prøvede han sine ideer af på kronprinsen. Drengen skulle hærdes både fysisk og psykisk, og han blev derfor underlagt den samme naturlige levevis som hovedpersonen i en af samtidens mest populære bøger, den schweizisk-franske filosof Jean-Jacques Rousseaus »Emile eller om opdragelsen«. For kronprinsens vedkommende betød det, at han sammen med en jævnaldrende dreng af folket i så høj grad som muligt blev overladt til sig selv. Hvis en af dem for eksempel faldt, skulle han ikke straks hjælpes op, men først gives en chance for at klare sig selv. De to drenge fik prunkløst tøj, enkel mad og en række simple legeredskaber: stole, en legetrappe, en gyngehest og nogle hunde. En ko, der var opstaldet sammen med de kongelige heste, leverede drengenes mælk. Dertil kom frisk luft og bad hver dag – Struensee satte den personlige hygiejne højt. Frederik fik det faktisk bedre, og drengenes dagligdag blev foreviget i 52 tegninger, udført af malerne Peter Cramer og Johan Mandelberg og til dels overført til kobberstik af grafikerne J.F. Clemens, Georg FIaas og J.M. Haas. Som kobberstik kunne tegningerne komme ud til alle, der kunne tænkes at tvivle på tanken om en naturlig opvækst. De kom til at fungere som en konkret markedsføring af Struensees idealer: kronprinsen selv, landets fremtid og håb, var blevet reddet af den naturlige levevis. Dét måtte vise, hvor effektivt dette liv var og få andre til at optage Rousseaus model.