Arkæologi på Vandkunsten

For nylig flyttede de arkæologistuderende ved Københavns universitet ud af Nationalmuseet, hvor de gennem mere end en menneskealder har modtaget deres undervisning, og ind i en tidligere kontor- og lagerbygning, Vandkunsten nr 5. Pladsmæssigt var det en stor forbedring, men glæden var iblandet vemod over at forlade det gamle, traditionsrige hus, hvor man færdedes i rum fra 1700-årene. Den nøgterne, funktionalistiske bygning, de vordende arkæologer nu har taget i besiddelse, appellerer ikke til sentimentaliteten. Og dog – ! Før det grågule betonhus i 1935 rejste sig over tre matrikelnumre, lå her borgerhuse, og i et af dem, netop det gamle nr 5, er der engang tidligere drevet arkæologiske studier og forskning.

(Fig. 1-2)

Af Jytte Lavrsen

Billede

Den gamle nu forsvundne ejendom bestod af et forhus og et sidehus, begge på fire etager med ialt otte ikke alt for rummelige lejligheder. På første sal boede i slutningen af 1830’erne kopist i Rentekammeret C. P. Berthelsen med sin familie. Skønt ægteparret allerede havde et par børn, var der også plads til tre unge nevøer, som var kommet til København for deres studiers skyld. To af dem var sønner af amtsforvalter Worsaae i Vejle.


Udgave: Skalk 1977:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.