
Anvisning til at gøre selskabelige sammenkomster underholdende og morende
(Fig. 1)
Problemet med gæsters underholdning eksisterer idag, som det gjorde i forrige århundrede, men teknikken har gjort det lettere at løse. Dengang var man henvist til sin egen opfindsomhed, men kunne dog, når det kneb, finde hjælp i bøger med titler som »Morende tidsfordriv«, »Hvormed skal jeg more mine gæster?« eller den alenlange: »Anvisning til at gøre selskabelige sammenkomster underholdende og morende«. Fra den sidste stammer ovenstående billede med dertil hørende spørgsmål: Hvorledes er denne forandring bevirket? Dette skulle vi forklare:
Af Redaktionen
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Først havde han forskaffet sig en smal strimmel sort silke, som han havde trukket rundt om den ene af sine fortænder, medens de to ender af silken befandt sig indenfor tænderne, hvilket i en meget kort afstand ser nøjagtigt ud, som om han havde mistet en tand. Dernæst havde han taget et hestehår eller en grå tråd, hvis to ender han havde fastgjort til foret i sin hat, og lagt løkken omkring enden af næsen, hvorved den fik en opstående form. Dette forandrede hele ansigtets karakter i den grad, at hans egen kone ikke ville have kendt ham, når hun ikke havde hørt ham tale.
Nogle af anvisningerne forekommer temmelig urealisable, men man må huske, at datidens belysning var væsentlig ringere end nu. Til en spøg som følgende krævedes i hvert fald meget grundige forberedelser:
Tjenestepigen kommer ind og siger, at en uartig lille dreng – Jakob eller Vilhelm – i værelset ved siden af ikke vil spise sin melgrød, men gør fordring på iskræm, bøfsteg eller krokodillesuppe. Hele selskabet opfordres til at komme ind og se på dette mærkværdige barn. Man finder knægten siddende på en høj stol med et meget snavset ansigt, skærende nogle fæle grimasser. Husfaderen tager tallerkenen med melgrøden i den ene hånd og en stor ske (jo større, jo bedre) i den anden og begynder at skænde på ham for hans uartighed, men alt sammen til ingen nytte; fyren bliver ved at skrige og skære ansigter. Den værdige fader fortæller ham nu, at dersom han ikke opfører sig bedre, vil man blive nødt til at hugge hovedet af ham. Glutten vedbliver desuagtet at være lige uartig, hvorpå han får et rap af skeen, og til alles forbavselse ruller hans hoved ned på gulvet. Selskabet opdager da, at den uartige dreng var lavet af en hovedpude og nogle få børneklæder, medens hovedet leveredes af den unge hr Jakob eller Vilhelm, hvis øvrige legeme på en sindrig måde var skjult bag stolen. (Fig. 2)
Udgave: Skalk 1977:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
