Anselms syndige spise
Skandinaverne har sikkert spist marinerede sild i umindelige tider, men der er ikke mange kilder, som omtaler denne delikatesse. Den tidligste er William af Malmesburys krønike Gesta Pontificum Anglorum (De engelske prælaters gerninger), som beretter om Englands biskoppers og abbeders liv og levned. Værket blev skrevet omkring 1125, og det rummer mængder af episoder og anekdoter om alle de engelske gejstlige, som William kunne finde oplysninger om.
Af Sally N. Vaughn
William var nær ven og muligvis elev af historikeren Eadmer af Canterbury, som forfattede en levnedsskildring af den hellige Anselm, abbed af Bec i Normandiet, foruden en krønike om Anselms senere karriere som ærkebiskop af Canterbury (1093-1109). Eadmer blev Anselms sekretær og stadige ledsager, da Anselm kom til England for at indtage ærkesædet i Canterbury i 1093, men havde allerede mødt ham under Anselms tidligere rejse til England i 1080, hvor han tilså Becs engelske besiddelser. William er imidlertid ene om at gengive en episode, som må have udspillet sig tidligt i Anselms karriere.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 2011:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Folkets historiske sans
Ludvigslyst
Vestjysk vikingetid
Øresundssilden
