Anne Didrichs piber

Et storcenter er under opførelse i Helsingør, men før arbejdet sattes i gang, fik de lokale museer lejlighed til at foretage arkæologiske udgravninger på stedet. Byggepladsen ligger umiddelbart uden for det Helsingør, som Erik af Pommern »anlagde« i forbindelse med opførelsen af slottet Krogen (Kronborgs forgænger), og formålet med undersøgelsen var egentlig at se, om den ældre by fra 11-1200-årene lå på dette sted. Det kom der nu ingen klarhed på, men til gengæld viste der sig andre interessante ting. Således lokaliseredes det vandløb, Strømmen, som dannede grænsen for Erik af Pommerns Helsingør, og Hestekilden, byens fint indhegnede vandingssted fra 15-1600-årene.

Af Lone Hvass

Det er imidlertid hverken Strømmen eller Hestekilden, der skal omtales her, men noget ganske andet. Som almindeligt ved byudgravninger dukkede store affaldslag op med potteskår, teglsten, jernstumper, husdyrknogler og meget andet. Der var også mange stumper af kridtpiber: korte og lange hvide rør, ofte med smukke dekorationer, i heldige tilfælde selve pibehovederne. Heller ikke dette er ualmindeligt, men alligevel satte det tanker i gang. Helsingør har nemlig spillet en særlig rolle i piberygningens historie.

Tobakken kom til Europa fra Amerika og altså først efter, at Columbus 1492 havde gjort sin store opdagelse. At ryge planten, som man havde set indianerne gøre, faldt dog ingen ind, den fandt derimod nogen anvendelse som lægeurt; først hen mod slutningen af 1500-årene begyndte man så småt at »drikke tobak«, og til den brug blev kridtpiben opfundet. Dens tidligste optræden her i landet er i en bofortegnelse fra Helsingør, en opgørelse over den salig Anne Didrich Pipers efterladenskaber, og der er ikke tale om blot en enkelt pibe, men om et helt dusin. Det virker overraskende, at den, der således introducerede piberygningen i Danmark, var en kvinde. Rygende damer har helt op til vore dage været ildesete. De fremstilles ofte af kunstnerne som lastefulde, foragtelige skabninger, der er dømt til evig fortabelse. (Fig. 1, fig. 2)