Anglerriget – storhed og fald
De fleste kender det danske folkesagn om Vermund og hans søn Uffe hin Spage. Sagnet handler i korte træk om, hvorledes Vermunds søn Uffe forsvarer Danmark i en holmgang mod to saksiske krigere. Kampen foregik angiveligt på en ø i Ejderen, som var grænseflod mellem danere og saksere. Vermund sad på en stol tæt ved flodbredden og var parat til at styrte sig i vandet, hvis Uffe tabte kampen mod de to modstandere. Som bekendt fældede Uffe begge modstandere med sværdet Skræp, som hans far havde givet ham. Efter kampen drog sakserne bort, og riget var reddet.
Af Per Ethelberg
Det er imidlertid nok de færreste, som er bekendt med, at sagnet i virkeligheden er angelsk og foregår længe før vikingetiden. Vermund er anglerkongen Warmundus og Uffe hans søn Offa.
Inden historien om Anglerrigets storhed og fald kan fortælles, er det nødvendigt kort at definere det geografiske område, inden for hvilke begivenhederne udspiller sig. Sønderjylland er navnet på området mellem Ejderen i syd og Kongeåen i nord. Området er delt i to omtrent lige store dele ved Flensborg Fjord og Vidåen. Området mod syd kaldes Sydslesvig og området mod nord, Nordslesvig. Store vandløb som Treene, Vidå og Kongeå, som alle munder ud i Vadehavet, har deres udspring i morænelandskabet mod øst. De udgør naturlige grænser, som gennemskærer Sønderjylland fra øst til vest. Den østlige del af Sydslesvig mellem Flensborg Fjord og Slien hedder Angeln.
Periode: Jernalder (500 til 749), Førromersk jernalder (500 til 1)
Udgave: Skalk 2017:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
