Anetavle

Den næsten to meter lange kiste er et smukt og gedigent stykke af egetræ med svagt buet låg og jernbeslag. Den er umalet, bortset fra forsidens monogrammer, våbenskjolde og årstal, men netop disse er vigtige og nyttige at starte med, når man vil finde frem til oprindelse og ejer. 1682 står der på kisten, og det forekommer rimeligt at antage det for fremstillingsåret, da intet tyder på, der er foretaget ændringer eller forfalskninger. De to monogrammer i forsidens yderfelter er identiske, med bogstaverne S A F – og de kan jo stå for adskillige navne. Til gengæld bør våbenskjoldene kunne oplyse, hvem kisten har tilhørt. Det var i 1600-årene skik blandt adelige at sætte ejervåbenskjolde på for eksempel møbler, og især var det almindeligt, at ægtepar forsynede tingene med deres respektive våbenmærker. Her er imidlertid tale om to firedelte skjolde med adelskrone, hvor felterne repræsenterer fire generationer af ejerens aner, såkaldte anevåben.

I skjoldet til venstre ses våbenmærker for slægterne Friis (Haraldskjær) og Huitfeldt samt endnu to, der ikke kan tydes, fordi malingen er for afslidt. I våbnet til højre finder vi Gyldenstjerne, Lindenov, Huitfeldt (endnu engang) og Rantzau repræsenteret. Efter reglerne placeres det fædrene anevåben altid til venstre, det mødrene til højre (set fra beskuerens stade), og fordelingen i felterne er følgende: (Fig. 1).