Amtmanden
I vor oldforsknings historie lyser tre navne op, skønt ingen af de pågældende var arkæologer af fag: Sehested, Vedel og Winther. Alle har forestået store udgravninger, som de har publiceret i bindstærke værker, det hele med stort talent. Når Vedel må nævnes som den af de tre, der har fået størst betydning, skyldes det ikke blot hans dygtighed, men også heldet, der lod ham dumpe ned i fundkomplekser med nøglen til vigtige problemer. Han forstod at bruge den. (Fig. 1, fig. 2)
Af XX
Emil Vedel var jurist og ansat i Ministeriet for Slesvig, et embede han imidlertid mistede efter landafståelsen 1864. Da stillingen som amtmand på Bornholm blev ledig, søgte og fik han den. Tiltrædelsen fandt sted i marts 1866. Han var da 41 år.
En speget sag om jordfordeling ventede ham. Den var trukket i langdrag, og interesserne stod stejlt over for hinanden, men Vedel løste opgaven hurtigt og effektivt – en vellykket start, som skaffede ham sympati hos den lokale befolkning. »Vel havde jeg endnu meget at bestille«, skriver han langt senere, »men jeg havde dog tid og kræfter tilovers – og havde lyst til at finde en interessant fritidsbeskæftigelse. Tilfældet kom mig i denne henseende til hjælp«. (Fig. 3)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Nationalstat (1849 til 1915)
Udgave: Skalk 1994:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
