Ampullen fra Grathe
I 2015 blev der igen foretaget arkæologiske undersøgelser omkring tomten af den bygning, hvor kong Svend Grathe ifølge traditionen var blevet gravlagt efter slaget Sankt Sørens dag – den 23. oktober – 1157. Vinderen, kong Valdemar, blev nu landets enehersker, og en dådrig periode for landet blev indledt. På stedet blev der i 1892 opsat en mindestøtte, hvor man mente kirken, eller kapellet – som det ofte omtales i de ældre kilder – havde ligget. Den nøjagtige placering var gået i glemmebogen, siden fundamentet af bygningen var fundet og udgravet i sommeren 1860. Før opsættelsen af mindestenen foretog Nationalmuseet en mindre udgravning. Der dukkede dog blot nogle få skeletter frem, og derved blev det. I 2015 gravede Museum Silkeborg på stedet. Undersøgelsen strakte sig blot over to dage, men det lykkedes at fastlægge ikke blot bygningens nøjagtige placering, men søgegrøfter i de omgivende arealer viste, at der på stedet havde ligget en kirkegård med ganske mange begravelser. Udgravningerne vil fortsætte i nærmeste fremtid.
Af Jens Vellev
Som det nu er blevet en fast del af arkæologiske undersøgelser, blev der også under den korte udgravningskampagne benyttet metaldetektor. Der dukkede dog ingen interessante metalgenstande frem i området i og omkring bygningen. Men lejligheden blev benyttet til at undersøge de omkringliggende markarealer. I 2007 var der lidt syd for mindestøtten med detektor fundet et lille forgyldt sølvhængekors fra den tidlige middelader (se Skalk 2008:1), så forventningerne var store. Der blev da også næsten 500 m NNØ for tomten fundet en tysk sølvmønt slået under kejser Otto i slutningen af 900-årene, og få meter derfra dukkede der en lille fladtrykt metalbeholder frem af pløjelaget. Den påkaldte sig straks særlig opmærksomhed. Den nedre runde del var dekoreret med lidt utydelige cirkelforløb på den ene side, mens der på den anden side kunne anes et blomstermotiv. Ved overgangen til den lave halsåbning var anbragt to øskener, så beholderen kunne bæres i en snor eller kæde om halsen. Sådanne små uanselige beholdere eller ampuller, der ofte var lavet af en legering af bly og tin, kunne middelalderens pilgrimme erhverve rundt om i Europa. Indholdet kunne være vand fra hellige kilder, eller det kunne være væske, som havde været i kontakt med helgenfigurer. Ampullerne betragtes da også ofte som en slags pilgrimsmærke, altså en souvenir fra et valfartssted. Fra Canterbury i England kendes der for eksempel små ampuller, der er forsynet med billeder af den folkekære biskop Thomas Becket, der blev dræbt 1170.
Udgave: Skalk 2016:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
