Allerdybest nede

Arkæologi er som landbrug stærkt afhængig af vejret, der sjældent arter sig til de impliceredes tilfredshed. Skinner solen, er det galt; skrøbelige sager af organisk stof tåler ikke udtørring. Regn på den anden side er udpræget af det onde, og blæsten får støvet til at lægge sig, så at fine farveforskelle i jordlagene forsvinder. Ideelt ville det være, om man kunne pakke udgravningen sammen og tage den med sig hjem til et laboratorium med passende luftfugtighed og tekniske hjælpemidler til rådighed, men i almindelighed ligger det jo sådan, at det ikke kan lade sig gøre.

Af Jørgen Lund

Billede

I almindelighed? Ja for det sker, man griber til den udvej at underskære en jordblok og føre den til museet, men det er en både vanskelig og dyr proces og altid forbundet med en vis risiko. Som eksempel på en udgravning, hvor denne metode blev bragt i anvendelse, kan nævnes sidste års fantastiske kælderfund ved Overbygård i Vendsyssel (Fig. 1). Det var omtalt for få numre siden i Skalk (1978:1) og vil endnu huskes.

Periode: Jernalder (500 til 749), Førromersk jernalder (500 til 1)

Udgave: Skalk 1978:6

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.