Alken Enges gådefulde puslespil

I 2012 påbegyndtes de nye udgravninger i Alken Enge, der skulle give ny viden og måske besvare nogle af de store spørgsmål fra 1950’ernes udgravninger.
(Artiklen er én af en række temaartikler om Alken Enge i Skalk 2026:2 og 3)

Af arkæolog Ejvind Hertz og museumsinspektør Uffe Rasmussen

Billede

Efter gennemgangen af det gamle fundmateriale og de første sonderende undersøg-elser i 2008-09 i Alken Enge lykkedes det at nå frem til en logisk forklaring på, hvorfor de mange menneskeknogler var endt på søbunden i ét stort anatomisk virvar. De forhindringer, som Harald Andersen var stødt på i forståelsen af ”Vædebrofundet” (læs også artiklen “Fra Vædebro til Alken Enge”), måtte nu siges at være ryddet af vejen, så nye udgravninger i Alken Enge kunne gå i gang på et afklaret grundlag.

Det blev imødegået med spænding, da vi i sommeren 2012 påbegyndte de nye udgravninger i Alken Enge. Undersøgelserne foregik som et frugtbart samarbejde mellem Museum Skanderborg, Moesgaard og Geoscience, Aarhus Universitet, og med deltagelse af et større hold arkæologer og arkæologistuderende, geologer, konservatorer, detektorfolk, specialister inden for menneskeknogler og arkæologisk IT-dokumentation.

Periode: Romersk jernalder (0 til 374)

Udgave: Skalk 2026:2

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.