Album

Ved midten af 1800-årene var kunsten at fotografere endnu ung og primitiv, men tekniske forbedringer fulgte slag i slag, så det gik hurtigt fremad. Det blev nu også billigere at lade sig »tage af«, hvad mange derfor gjorde. I byerne skød fotografiske atelierer op i stort tal. 

Af Redaktionen

Billede

Også Odense fik sine fotografer, blandt dem Emil Rye, der blev en af de førende i byen. Hans kundekreds talte mange respektable Odenseborgere, men tillige en del mindre ansete, de kriminelle, som dog naturligvis ikke indfandt sig hos ham af egen fri vilje. I Odense – på det tidspunkt landets næststørste by – var politiet med på noderne. Det vidste, at et menneske, der én gang har betrådt forbryderbanen, kun vanskeligt forlader den igen, og fandt det hensigtsmæssigt at sikre sig lovovertræderens kontrafej. 

1860’erne var en fremgangsrig tid for Odense. Midt i tiåret kom jernbanen til byen, og det industrielle opsving, der allerede var i gang, tog yderligere fart. Med udviklingen fulgte en kraftig stigning i indbyggertallet, men desværre også voksende kriminalitet. Politiet fik nok at gøre, og 1866 blev det nødvendigt at udvide mandskabsstyrken med 75% (fra fire til syv betjente). Samtidig toges nye metoder i brug, således indførtes en »Protokol over mistænkelige personer«, og det var den, der året efter blev udbygget med fotograf Ryes billeder. Der er ikke mange storforbrydere i »albummet«, de fleste er småkårsfolk, som har suppleret deres sparsomme indkomster på uretmæssig vis, men er kommet dårligt fra det. Straffene kunne være hårde – uacceptabelt hårde efter vore begreber – men der er også tilfælde, hvor man fornemmer, at en forstående og menneskeligt indstillet dommer har haft sagen i sin hånd (Fig. 3). 

Periode: Nationalstat (1849 til 1915)

Udgave: Skalk 1990:3

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.