Albrectsen
Skalklæsere, der har været med fra begyndelsen, vil huske Erling Albrectsen som leverandør af artikler om fynske oldtidsanliggender, og dem er der jo mange af på den frodige ø. Måske har man også bemærket, at da navnet gled ud af forfatterrækken, dukkede det op i de årligt tilbagevendende lister over nyudgivet kulturhistorisk litteratur. Det har sin forklaring, og den er på én gang trist og meget opmuntrende.
Af Harald Andersen
Erling Albrectsen kom i 1940 til Fyns Stiftsmuseum og blev senere leder af samme. Her udførte han et beundringsværdigt arbejde, ikke mindst på det udgravningsmæssige område. De rige fynske gravpladser (tænk blot på »Møllegårdsmarken«) blev hans speciale og skaffede ham doktorgraden, hvorved han som en af de første viste, at arkæologisk forskning på videnskabeligt plan kan praktiseres uden for Nationalmuseet. Det vakte dyb beklagelse hos venner og fagfæller, da en lammende sygdom berøvede ham førligheden og tvang ham bort fra museumsarbejdet før pensionsalderen.
Men hvad skete! I stedet for at forfalde til selvmedlidenhed startede Albrectsen sit andet livsværk: oversættelse af kildeskrifter, specielt dem, der har med vikingetiden og den tidlige middelalders historie at gøre. I dag, hvor han har rundet de 80, kan han se tilbage på et anseligt antal bind omhandlende normannernes mere eller mindre glorværdige bedrifter i Frankrig, England og Syditalien - en serie fordanskninger til uvurderlig nytte og glæde for de mange, der i vore dage har det vanskeligt med latinen. Den sidst foreliggende er Ælnoths krønike om Knud den Helliges blodige død i Odenses Albanikirke. Dette meget tidlige stykke Danmarkshistorie har særlig interesse netop nu, hvor 900-årsdagen for begivenheden stunder til.
Formidling ligger Skalk på sinde, så derfor var det ikke blot arkæologen, men måske nok så meget krønikeoversætteren, Wormianums bestyrelse havde i tankerne, da den ved et møde for nylig besluttede at tildele Erling Albrectsen Skalks hæderstegn »strømpebåndet« med tilhørende pengegave: 8000 kr. Originalen til den gyldne prydelse blev ganske vist ikke fundet på Fyn, men dog i en jernaldergrav og om benet på en af de vikinger, prismodtageren har ofret så megen flid. Alt på rette plads!
Overrækkelsen fandt sted i Odense 26. januar.
