Akademisten

Ved Reformationen 1536 blev klostrene og de dertil hørende udstrakte jordbesiddelser kronens ejendom, men det gennemførtes lempeligt, sådan at munkene de fleste steder kunne blive boende, indtil de enten døde eller flyttede andetstedshen. For cistercienserklostret i Sorø blev det en langvarig proces, næsten et halvt århundrede varede det, før kongen, Frederik 2., kunne tage bygningerne i besiddelse. Han havde sine planer med dem, 1584 oprettede han her en skole for sin syvårige søn Christian og hans ét år yngre bror Ulrik samt – til selskab for dem – en lille flok andre drenge. Det gik ikke så godt, året efter udbrød der sygdom blandt eleverne, og skolen blev i hast nedlagt. 1586 genoprettedes den, men de to prinser vendte ikke tilbage. Den ene af dem blev et par år senere konge under navn af Christian 4.

Tiden gik, barnekongen kom til skelsår og alder, og han må have mindedes sin Sorø-tid med glæde, for da det omkring 1620 kom på tale at oprette et »ridderligt akademi«, det vil sige en skole for adelige drenge, faldt valget på den midtsjællandske by. Planen realiseredes 1623, efter at økonomien var sikret gennem store jordtilliggender; det konfiskerede klostergods kom her til god nytte. Nyskabelsen havde udenlandske – især franske og tyske – forbilleder, og hensigten var jo at give de unge mennesker en uddannelse, der gjorde dem skikkede til senere i livet at indtage høje poster i statens tjeneste.

Der undervistes naturligvis i teologi, men også i verdslige fag som historie, statskundskab, jura, matematik og flere forskellige sprog. Praktiske færdigheder som ridning, fægtning, boldspil og dans var ikke glemt, og musikundervisningen indtog en fremtrædende plads. Til lærere valgtes højt kvalificerede mænd; mange måtte indforskrives fra udlandet. Tegneundervisningen varetoges således en overgang af den hollandske maler Abraham Wuchters, der dog ofte glimrede ved sin fraværelse, bortkaldt til specielle opgaver for kongehuset. Også eleverne var udsøgte, flere af Christian 4.s mange sønner gik på Akademiet (en af dem blev senere sin fars efterfølger på tronen), og selv udenlandske fyrster sendte deres afkom til den efterhånden berømte skole. Rammen om alt dette var måske ikke helt så imponerende, man brugte de gamle klosterbygninger om end med adskillige ændringer og tilføjelser, men ude i byen rejstes fornemme huse til såvel lærere som elever; flere af dem er endnu bevaret.

Det »ridderlige akademi« blomstrede under Christian 4., men efter ham gik det i forfald, ja var i en periode helt nedlagt. At det vågnede til live igen, skyldes blandt andet Holbergs gavmildhed. Som bekendt eksisterer det den dag i dag som en skole, tilpasset vor tids demokratiske principper. Ridderligheden er gået tabt undervejs. (Fig. 1)