Ærkedegnens rejse

Kun en brøkdel af den danske middelalders skriftlige materiale har overlevet ældre tiders hyppige ildebrande, dårlige opbevaringsforhold og - ikke mindst - helt bevidste tilintetgørelser, som vi nu græmmer os over, men som faktisk fandt sted helt op i 1800-årene. At gemme og på betryggende vis opbevare skriftligt materiale alene på grund af dets historiske værdi er et moderne fænomen, der kun rent undtagelsesvis træffes i ældre tider. I middelalderen og de følgende århundreder gemte man kun sådanne sager, som man kunne se et konkret formål med at opbevare. Derfor består hovedmassen af de endnu eksisterende dokumenter fra dengang af adkomstbreve og privilegier, det vil sige sådant, som havde praktisk værdi for senere besiddere af de i brevene omhandlede ejendomme og rettigheder. Det siger sig selv, at det billede, man herigennem opnår af datiden, må blive højst ensidigt. Ønsker man for eksempel at vide noget om dagliglivet, lades man næsten helt i stikken. (Fig. 1)

Af Per Ingesman