Ældste nordjyde

Her i Danmark kan vi ikke helt være med, når det gælder så tidlige fund. Diskussionen om meget tidlige redskaber synes ganske vist at fortsætte, men sikre spor har vi først med den såkaldte Hamborgkultur, ca. 13.000 f.Kr. Altså menneskers ophold eller i hvert fald besøg i forbindelse med rensdyrjagt. Men ligesom det er småt med fund af disse tidlige bosættelsers dyreknogler (måltidsrester), så gælder det samme for knogler fra menneskene selv. Først flere tusinde år senere har vi de første fund.

Mellem de store mængder af dyreknogler på de syd- og vestsjællandske bopladser fra Maglemosekulturens tid (ca. 9000-6400 f.Kr.) optræder der enkelte menneskeknogler, men der kan ikke gøres specielt godt rede for, hvordan de egentlig er havnet der. Er det dyr, som har splittet en begravelse, er det kannibalisme? – vi ved det ganske enkelt ikke.

Det ældste fund af et nogenlunde helt dansk menneskeskelet stammer fra Koel­bjerg på Fyn. Her blev et kvindeskelet fundet ved tørvegravning i en mose i 1941, og en pollenundersøgelse gav til resultat, at hun måtte være fra den ældre Maglemosetid, hvilket kulstof-14 datering senere har bekræftet, omkring 8300 f.Kr. En mose forekommer jo ikke at være noget oplagt sted at anlægge en grav, udelukkes kan det dog ikke helt. Men snarest er der tale om en drukneulykke gennem isen eller på anden måde, altså en uforsætlig hændelse.

Som det vil forstås, er de tidlige danske menneskefund mere end sparsomme, så enhver nyhed er naturligvis velkommen. Den skulle vise sig at komme et temmelig uventet sted, nemlig på en magasinhylde på Vesthimmerlands Museum i Aars. Som led i forberedelserne til den nye oldtidsudstilling, som skulle indrettes i en nyopført museumsbygning, var det naturligt at gennemgå samlingerne for at vurdere mulighederne. Her fremdrog den daværende museumsleder Bo Madsen et kranium, som man havde regnet for at stamme fra et moselig fra jernalderen. Fundstedet er Hedegård mellem Vegger og Bislev, nær Halkær Bredning, og kraniet blev indleveret til museet i 1953. Moselig er forholdsvis talrig fundgruppe, også fra Himmerland, så det var et rimeligt bud. Bo Madsen mente imidlertid, at kraniet så noget arkaisk (gammeldags) ud – altså en rent subjektiv vurdering.

Sagen måtte undersøges, og en kulstof 14-datering blev foretaget med den såkaldte acceleratormetode, som ikke kræver særligt store prøvemængder. Laboratoriets leder Jan Heinemeier fik i 1999 det resultat, at kraniets alder var 7650-7585 f.Kr., så Bo Madsens mistanke blev til fulde bekræftet. For en sikkerheds skyld blev der foretaget endnu en datering, som gav samme resultat. Det synes dermed at være det næstældste daterede kranium fra Danmark, og det ældste fra en mand. Koelbjerg-kvinden, som blev nævnt ovenfor, er 6-800 år ældre.

Der er ikke meget bevaret af denne den ældste nordjyde. Af kraniet er baghovedet og kranietaget til stede. Det er overordentlig kraftigt og robust, kranievæggen er tyk, og de såkaldte muskelfæster er markante.

En bestemmelse af isotopsammensætningen peger på, at hele 11% af mandens føde var marin, altså en kost bestående af fisk, sæler, skaldyr og måske en salat af tang. Helt let at forklare er det alligevel ikke, for der var ganske langt ud til det åbne saltvand på dette tidspunkt. Havniveauet nær Nordjylland var dengang meget lavere end nu, og teoretisk set kunne man gå mere eller (snarere) mindre »tørskoet« til England, i hvert fald om vinteren (Elbens forlængelse skar sig gennem det nu oversvømmede Nordsø-land). Ved Norske Rende var havet dog meget tættere på, blot omkring 100 km fra Himmerland. Der er dog fundet en sælknogle på den sydsjællandske boplads Sværdborg I, og der er fundet et hængesmykke af molboøsters-skal på bopladsen Lundby nær Vordingborg (se Skalk 2001:2). Fangernes mobilitet har været betydelig.