Ældste Lejre?

Lejre sydvest for Roskilde er nok den mest sagnomspundne arkæologiske lokalitet i Danmark. Oldkvadet Bjarkemål, kronikøren Thietmar af Merseburg, historikerne Sven Aggesen og Saxo samt Skjoldungesagaen giver deres bidrag, og måske også det angelsaksiske kvad Bjovulf (Beowulf) fra 700-årene – som det ældste af dem alle -skønt det ikke nævner Lejre ved navn.

Af Tom Christensen

Billede

Arkæologien sætter ind med Ole Worms beskrivelse og prospekt i 1643, senere følger tegninger og beskrivelser fra de følgende århundreder. Midt i 1800-årene begynder fundene at melde sig med en fin sølvskat, og egentlige udgravninger tager fat i 1900-årene. Først med vikingetidsgravpladsen ved skibssætningerne (hvoraf flere i dag er forsvundne) samt gravhøjen Grydehøj fra 500-årene. Senere kommer det overrumplende fund af en 50 m lang halbygning (se Skalk 1987:3) og andre vigtige bebyggelsesspor (se Skalk 1996:5 og 2002:3). Der kommer mere og mere kød på Lejre.

Periode: Jernalder (500 til 749), Germansk jernalder (375 til 749)

Udgave: Skalk 2008:6

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.