
Ældste kogebog bliver endnu ældre
Kogebøger levede tidligere et hårdt liv nær suppegryder og åben ild, så det kan ikke undre, at kun ganske få har overlevet helt frem til vor tid. Men 21. april i år kan den ældste trykte, dansksprogede kogebog fejre sit 400 års jubilæum – i ophøjet ensomhed. Et eneste eksemplar er der tilbage af første oplag fra 1616 – dog findes også et par eksemplarer af senere oplag (1625 og 1637) på Det Kongelige Bibliotek.
Af Gunvor Maria Juul

For netop 50 år siden udsendte Wormianum et fotografisk genoptryk af 1616-kogebogen, så alle kunne få glæde af at læse de gamle opskrifter (se Skalk 1966:6). Det er således et dobbelt-jubilæumsår for bogen. Det var forlagets første udgivelse, så der var ikke rigtig nogle forventninger om, hvordan det ville gå, men interessen viste sig at være voldsom. Der er gennem årene blevet solgt mere end 39.800 eksemplarer, og man skulle derfor nok tro, at bogen efterhånden var velkendt og gennemgransket. Det viste sig derfor som en stor overraskelse, at den lille tryksag stadig gemmer på ufortalte hemmeligheder.
Periode: Renæssance
Udgave: Skalk 2016:2 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
