Ældre vej

Johannes Brøndsted, dansk arkæologis førende navn i datiden, var ikke utilbøjelig til at mene det, men i sin Politiken-kronik peger han dog også på den – som det skulle vise sig bedre rammende – mulighed, at det brolagte vejstykke kunne være led i en samfærdselsåre, en »landevej« fra den tidlige jernalder. En anden af 40’ernes arkæologer, Therkel Mathiassen, udtaler sig lidt mere neutralt i Berlingske Aftenavis, men også han drager parallellen med Borremose. Johannes V. Jensen påpeger i tidsskriftet Danmark, at vejens retning lige mod Toftekilden (Tirs Væld, der har givet navn til landsbyen Tisvilde) »kan ikke andet end bibringe formodningen om, at her har været en sammenhæng«, og denne tråd er senere taget op og spundet videre af Ejnar Dyggve i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark. I Ekstrabladet giver digteren Otto Gelsted fantasien ret så frit spil.

Når fundet fik så megen spalteplads i aviserne, skyldes det nok ikke alene dets arkæologiske og kulturhistoriske værdi, men måske nok så meget beliggenheden ved foden af Tibirke bakker, »de berømte naturfredede Snob Hiils«, som Gelsted respektløst kalder dem (Fig. 1). Her opstod i begyndelsen af vort århundrede vel Sjællands tørste sommerlige kunstnerkoloni. Det var som en livsform, der spirede frem; en ny holdning til fritid skabtes og bredte sig i stadig videre kredse – indtil eksplosionen i 60’erne, der helt ændrede stilen. Der var mange kendte navne blandt pionererne i Tibirke, kunstnere og ligesindede, folk med blik for andet end dagen og vejen. Gennem Johannes Brøndsteds populariserende virksomhed var arkæologien kommet på mode i de år, og Tibirke-folket var selvfølgelig velkendt med Johannes V. Jensens fabulerende beretninger om fortiden.