
Ædelt håndværk
Den afbildede genstand er »fundet« på et skrivebord i Nationalmuseet. Her tjente den indtil for nylig som brevpresser, og bordets bruger kunne blot oplyse, at tingen havde været på kontoret allerede for en menneskealder siden, da han kom til. Fundoplysningerne er altså, som det vil forstås, mere end sparsomme; strengt taget behøver det ikke engang at dreje sig om et fund her fra landet, selv om det vel nok er det sandsynligste. Vil vi vide mere, må vi koncentrere os om selve genstanden og se, hvad den kan fortælle – når vi stiller de rigtige spørgsmål.
Af E. Benner Larsen og Svend Nielsen

Vi står med en nærmest blokformet sten, hvis regelmæssige form, facetter og blankslebne flader røber, at den i hvert fald ikke udelukkende er naturens værk. Dimensionerne er ca 10x7x4 cm og vægten 705 gram. Geologisk Museum ved Københavns Universitet har bestemt stenarten som dolerit, en hård og sej bjergart, der er karakteristisk ved at have en relativ høj vægtfylde. Den optræder som revnefyldning i vulkanske områder, men vil også kunne findes i moræneaflejringer her i landet. Fra anden side oplyses, at dolerit er »stenhuggernes skræk«, da den yderst vanskeligt lader sig kløve.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Enkeltgravstid (2850 til 2351)
Udgave: Skalk 1987:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





