Æ vold

Eksemplet, der her skal fremføres, er en lav uanselig jordvold beliggende nogle kilometer nord for den sønderjyske stationsby Rødekro. Lokalt kaldes den Vendersvold eller slet og ret æ Vold. Skønt næppe kendt af mange hører den til blandt de tidligst optegnede fortidsminder i Danmark, og derfor kan vi takke Johannes Mejer, Christian 4.s dygtige kartograf, som kortlagde hele Danmark, men Sønderjylland med særlig grundighed. På et kort over Åbenråegnen finder vi æ Vold bemærket med følgende tekst: »Gamle skanse – Grawgrafft kaldet«. Senere – ja langt senere, nemlig i begyndelsen af 1800-årene – dukker volden op igen, denne gang hos præsten Peter Kjer, fra det nærliggende Øster Løgum. Kjer, der var levende interesseret i sit sogns historie, har efterladt sig en række kort og optegnelser, som ikke blot i detaljer beskriver egnens udseende på hans tid, men som også omtaler sagn, gravhøje og andre fortidsminder. Således »en dyb grav, der strækker sig øster og vester, hvorpå vel en stor jordvold har været opkastet, der vel muligen kan have været en forskansning, som de danske kan have betjent sig af imod holstenere eller vendere«.

Når Peter Kjer sætter æ Vold i forbindelse med venderne, skyldes det først og fremmest en række sagn, der fortæller om vældige kampe, der skulle have fundet sted i området. Lige nord for volden finder vi således en lokalitet kaldet »Kongens hestestald«; her skulle sammenstødet med venderne ifølge overleveringen have været så voldsomt, at blodet randt soldaterne i skoene. Og om et område syd for den nærliggende bebyggelse Lerskov fortælles det, at her blev »for utroligt mange år siden« 18.000 mand dræbt i krig. Forestillingen om æ Vold som et forsvarsværk mod venderne er senere blevet udbygget med en teori om, at det var her – ved Lerskov – Magnus den Gode i 1043 knækkede de slaviske angribere. I historiebøgerne kan man ellers læse, at det var på Lyrskov Hede ved Slesvig, kong Magnus øvede sin bedrift. (Fig. 1, fig. 2)