Adskillige store skibe

Disse kongeord, nedskrevet for knap 400 år siden, har fået aktualitet i dag. Ved udgravninger foretaget 1996-97 i Christianshavn på Amager er gjort fund, som med sandsynlighed kan sættes i forbindelse med den korte notits. Anledningen til denne arkæologiske virksomhed var forestående anlægsarbejder på den forhenværende B&W-grund mellem Christianskirken og det nærliggende sejlløb. Her lå tidligere et maritimt anlæg kendt som Grønnegård Havn, og rester af dette viste sig hurtigt under Bymuseets udgravninger. Der blev fundet en bedding og flere bolværker samt vrag af en del fartøjer; for afdækningen af disse sidste stod Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Dendrodateringer af træ fra skibene – ligeledes foretaget af Nationalmuseet – viser, at de må være bygget inden for tidsrummet 1582-1738. Netop denne periode er sparsomt belyst i dansk skibsbygningshistorie, så fundene er kulturhistorisk af stor værdi.

Det er sikkert, at det fundne har forbindelse med Grønnegård Havn, men kan man nu stole på, at det er den, kongen hentyder til, når han taler om »havnen for København«? Der var andre havne i Christian 4.s hovedstad, men Toldboden kan det ikke være, den blev først anlagt nogle år senere, og Krabbeløkke Vig, der befandt sig omtrent, hvor Nyhavn ligger i dag, var, som navnet siger, en vig og ikke en egentlig havn. »Havnen for København« kan imidlertid også læses som »havnen over for København«, og det passer jo godt på Grønnegårdhavnen. Dette anløbssted lå over for Slotsholmen; det er omtalt første gang 1556, hvor naturhavnen Grønnegård bliver udlagt af Christian 3. til vinterhavn for byens handelsskibe. På den tid eksisterede bydelen Christianshavn ikke, den blev først skabt af Christian 4. i årene 1618-25 gennem et storstilet projekt, der også omfattede Grønnegårdsområdet. Det var, mens dette arbejde stod på, at kongen skrev sin bemærkning, og det taler jo stærkt for, at det er havnen her, han hentyder til. Som vi straks skal se, bekræftes det da også af fundene.

Man kan forestille sig, at der med den udbygning af flåden, Christian 4. iværksatte, efterhånden har været trængsel i kanalerne omkring slottet og dermed brug for øget kajplads. Grønnegård Havn findes omtalt igen i arkiverne 1609, hvor en voldsom vinterstorm hærgede byen i juledagene »så stor en storm, at Hans Majestæts flåde gik løs, og de skibe, som udi Grønnegård havde deres vinterleje, dreve en part hid og dit, så mange led skade derover«. Det må have været noget virkelig dramatisk, siden det blev nedskrevet. Allerede her har vi måske forklaringen på to af de nyfundne vrag (nr 3 og 4 på planen side 6), de blev nemlig fundet liggende, hvor den daværende strandkant befandt sig. Vrag 3 må ifølge dendrodateringen være bygget omkring 1606, og de skibsdele, der er bevaret, har ingen særlige slidspor, så det var næppe et særlig gammelt fartøj, som gik ned. Vrag 4 er dateret til ca 1582 og har altså været omkring 25 år gammelt, da julestormen indtraf. Heller ikke det virkede særlig slidt, men havde dog enkelte reparationer. Det var ikke et udtjent fartøj.

Anlæggelsen af bydelen Christianshavn indledtes som sagt i 1618. De første fundamenter blev lagt i januar og begyndelsen gjort til etablering af en broforbindelse, den senere Knippelsbro; her kom det islagte sejlløb til nytte. Forud for den egentlige byopførelse gik et umådeligt opfyldningsarbejde, alt sammen udført ved håndkraft. »Jeg ved ikke, om jeg har antydet vor kongelige Majestæts iver med at grundlægge en ny stad på øen Amager; nu er man sandelig skredet til værket«, skriver lægen Ole Worm til en ven i udlandet. »Når du vender hjem, vil du knapt kende det gamle København igen«. I 1619 var anlæggelsen kommet så langt, at Christian 4. forsøgte at lokke indbyggere til med løfte om blandt andet skattefrihed, men uden særligt held; da arbejdet seks år senere var færdigt, og Christianshavn stod fuldført, var den uden nævneværdig befolkning. Grønnegård Havn var blevet udbygget med bolværker og i forbindelse med den anlagt et skibsværft; her virkede fra 1624 en skotsk skibsbygger med fremstilling af større handelsskibe, såkaldte koffardiskibe, samt fartøjer til kongens flåde. Grønnegård Havn spillede i 1700-årene stadig en rolle, men opfyldningen indskrænkede efterhånden dens område, og i 1955, da Burmeister & Wain udbyggede sin skibsmotorfabrik, forsvandt den helt – efter mere end 400 års maritim aktivitet. (Fig. 1, fig 2)