Adams støberi

Støbning har glansfulde traditioner i Danmark. Allerede tidligt i bronzealderen, kort efter metallets ankomst, opnåede man en forbløffende færdighed, og den holdt sig oldtiden igennem, dog hovedsageligt knyttet til mindre, ikke så materialekrævende ting. Først i middelalderen tog man de »tunge« opgaver op, herom vidner vor mængde af kirkeklokker, som endda er blevet betydeligt reduceret i tidens løb. Nærværende artikels forfatter har i en tidligere Skalk-artikel (1978:3) behandlet emnet klokkestøbning. Fundene var dengang få, men – som det så ofte går – når først en sag er rejst, melder emnet sig næsten af sig selv. Det første signal indløb fra museet i Odense: man havde fundet rester af betydelig støbeaktivitet, der ikke alene omfattede klokker, men også – og det var på en måde nok så interessant – malmgryder. Selve stedet var i øvrigt spændende, det lå lige i nærheden af byens Sortebrødre kloster. Udgravningen skred frem, og resultatet skuffede ikke. Man fik her, for første gang i Danmark, lejlighed til at undersøge et omfattende middelalderligt støberi.

Af Jens Vellev

Sortebrødre klosteret i Odense, grundlagt ca. 1240, lå nordøstligt i byen, men det blev fuldstændig nedbrudt ved reformationen, og dets nøjagtige placering gik i glemmebogen. Gennem byarkæologiske undersøgelser inden for den sidste halve snes år er det imidlertid lykkedes, ikke blot at genfinde, men også at få et nogenlunde dækkende billede af det store kompleks med klosterbygninger, kirke og kirkegård. Et fundament fundet i Overstræde er med føje blevet tolket som indgangen til det hele, klosterporten. Et ældre navn for Overstræde, som vi et par gange møder i kilderne, er Sortebrødreklosters stræde, og det stemmer jo godt med, at det var gennem denne smøge, man nåede frem til stiftelsens hoveddør. Da man i 1978 nedrev nogle bygninger, blev der lejlighed til at se nærmere på området lige uden for porten. Undersøgelsen, som strakte sig over et par år, kom til at belyse en meget speciel side af klosterlivet (fig. 1).

Udgave: Skalk 1983:5 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.