Adams støberi

Støbning har glansfulde traditioner i Danmark. Allerede tidligt i bronzealderen, kort efter metallets ankomst, opnåede man en forbløffende færdighed, og den holdt sig oldtiden igennem, dog hovedsageligt knyttet til mindre, ikke så materialekrævende ting. Først i middelalderen tog man de »tunge« opgaver op, herom vidner vor mængde af kirkeklokker, som endda er blevet betydeligt reduceret i tidens løb. Nærværende artikels forfatter har i en tidligere Skalk-artikel (1978:3) behandlet emnet klokkestøbning. Fundene var dengang få, men - som det så ofte går - når først en sag er rejst, melder emnet sig næsten af sig selv. Det første signal indløb fra museet i Odense: man havde fundet rester af betydelig støbeaktivitet, der ikke alene omfattede klokker, men også - og det var på en måde nok så interessant - malmgryder. Selve stedet var i øvrigt spændende, det lå lige i nærheden af byens Sortebrødre kloster. Udgravningen skred frem, og resultatet skuffede ikke. Man fik her, for første gang i Danmark, lejlighed til at undersøge et omfattende middelalderligt støberi.

Af Jens Vellev