
Året 536
»Gennem hele året skinnede solen uden kraft, men kun som månen. Den var næsten som under en solformørkelse, for dens lys var ikke klart, eller som det plejer at være«. Sådan skriver den østromerske historiker Prokopios om det Herrens år 536. Han havde selv set fænomenet, som han anså for et frygteligt jærtegn, »og fra den tid af var der ingen ende på hverken krig eller pest eller andre dødbringende begivenheder.«
Af Morten Axboe

En anden samtidig forfatter, romeren Flavius Cassiodorus, beskriver tilsvarende, at solen havde mistet sit sædvanlige lys og faet en blålig farve. Selv ved middagstid kastede man ikke skygge, og det varede ikke bare en kort tid, som det gør ved en solformørkelse, men et helt år, og afgrøderne blev ødelagt af kulden.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Germansk jernalder (375 til 749)
Udgave: Skalk 2001:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





