A-brakteaterne fra Vindelev

Det er ikke hverdagskost at finde brakteater sammen med hele fire romerske guldmedaljoner og heller ikke et nyt mundingsbeslag af guld til en sværdskede (fig. 2, s. 9). En tredje sjældenhed i Vindelevskatten var et guldhængesmykke med indfattede sten af glas eller krystal (fig. 2, s. 9). Men i første omgang er det A-brakteaterne, som vi skal beskæftige os med her – og de er sandelig også noget ud over det sædvanlige.

Af Kent Otte Laursen

Billede

Størrelse og detaljegrad

For det første er der størrelsen. Mange brakteater er kun så store som nutidens 20-krone på ca. 3 cm. Men de kan have en rand rundt om centeret dekoreret med rækker af forskellige ornamenter såsom små dyr eller ansigter. Over halvdelen af de 13 brakteater i Vindelevskatten har markante rande og en diameter over 8 cm.


Udgave: Skalk 2022:2 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.