Skalk Junior

Er du nysgerrig på fortiden?

Kig i Skalk Junior, når du vil vide mere om fortiden, få seje historier om hemmelige steder og læse om alt det spændende, som man finder i jorden i hele Danmark.

Børnereporterne besøger steder i Danmark og skriver om en masse sjove, mærkelige og sære ting fra historien.

Du kan løse en krydsord om historie, eller læse tegneserien om Sommer og Atlas som rejser tilbage til fortiden og får vilde oplevelser med hjem.

I Skalk Junior finder du også forslag til gode bøger og spil, som du kan hygge dig med.

“Jeg synes, det er et vildt fedt blad. Lige først troede jeg, det var sådan et blad, der gerne vil liste kedelig historie ind, uden at jeg opdager det. Men det er slet ikke kedelig historie. Det er som at læse en spændende bog. En meget kort bog! Men god!”– Smilla
“Tegneserien om Sommer og Atlas var det første jeg kastede mig over. Den var mega spændende! Og så handlede den om hekse! Jeg elsker tegneserier! Men jeg kunne også godt lide mange af de andre artikler.” – Jonathan

 
Kender du mon en, der skal læse Skalk Junior?

Der er noget helt specielt ved at krølle sig op i et rart hjørne og hygge sig med finurlige historier, sjov viden og fortællinger om sære ting fra fortiden.

Skalk Junior er historiemagasinet for børn, der gør dem nysgerrige efter at vide mere om deres fortid. Magasinet leverer let tilgængelig faglig korrekt viden om vores historie – i børnehøjde og på børnenes præmisser.

Her deles begejstringen for arkæologien og historien med de yngre generationer. Børnene får større indblik i historien og lærer at forholde sig kritisk til deres omverden. De bliver dermed bedre til at sortere i de mange informationer, de støder på i hverdagen.

Læsningen af magasinet skal være drevet af lyst. Det har været et vigtigt pejlemærke i udviklingen af Skalk Junior. Det er børnenes nysgerrighed, der skal få dem til at læse mere – ikke fordi det er en pligt. 

Skalk Junior er nomineret til Historiske Dages Fornyelsespris 2024

Skalk Junior har faktabokse, kortere og længere artikler med interessant viden.

Hver udgivelse har desuden et tema, som både fortæller om historiske begivenheder og samtidig drager paralleller til helt aktuelle begivenheder. Eksempelvis har temaer om hekse, klimaforandringer, smykker, børnehjem og mode har allerede været bragt.

Magasinets faste tegneserie om børnene Sommer og Atlas knytter sig til udgivelsens tema. Den giver læseren mulighed for lettere at fordøje og forholde sig til temaet, som godt kan være lidt barsk læsning.

Den historiske krydsord, som udvikles ud fra magasinets artikler, er en sjov måde for børnene at repetere deres nye viden på.

Artiklerne skrives ikke kun af fagfolk. Børnereporterne, som udvælges blandt læserne, besøger spændende kulturhistoriske steder i Danmark, f.eks. en udgravning på Bornholm og Rosenborg Slot. Børnereporterne vælger, ud fra egne oplevelser selv, hvilke fortællinger, der skal gives videre til læserne.

“Det er et rigtig godt blad og min dreng på 12 har været meget begejstret”

Skalk Junior er populærvidenskabelig formidling til børn på ca. 8-13 år. Magasinet har et indbydende, moderne layout med flotte illustrationer lavet særligt til Skalk Junior.

Skalk Junior udkom første gang i januar 2023 og udgives fire gange årligt.

Vi hører fra forældre, bedste- og oldeforældre, at børnene ikke kun læser alene, men også hygger sig med at dele og diskutere den nye viden om historien med familien.

I 2023 er Skalk Junior i øvrigt også blevet brugt af lærere i folkeskolens historieundervisning med succes. Her nævnes magasinets aktualitet som en særlig styrke. Du er velkommen til at kontakte Jacob Buhl Jensen på jbj@skalk.dk, hvis du har spørgsmål til Skalk Junior og undervisning, herunder klassesæt.

Skalk Junior kan købes i webshoppen og i førende museumsbutikker i hele landet.

 

“Vores 10-årige pige har stor glæde af magasinet, både som fælles læsning og til hende selv. Hun har svært ved lange tekster, men Skalk Junior læser hun selv og er meget stolt.”